Skovfoged Ejner Sørensen
Dan Peter Sørensen 1958 I M.a., 1959 II M.a, (1960 III M.a), 1961 IV M.a, 1961 Mellemskoleeksamen, 1962 Realeksamen1
Birthe Lykke Sørensen Yngste klasse 1960/61, 1962/63 2-3 klasse2, 1963/64 4 klasse,
( 5 kl 65 (vides ikke), 6 kl, 66 Klassebillede, 7 (?) kl. 67, 8 kl 68, 9 kl 69
3


1979 nov.; Skovfogden 60 år
I morgen, fredag den 23. november 1979, fylder en i vide kredse respekteret og afholdt mand, skovfoged Ejner Sørensen, Holmstrup, 60 år.
Skoven og naturen har været Ejner Sørensens virkeområde så at sige hele hans liv.
Han startede således allerede som 17 årig hos en onkel i Varde, hvor han hjalp til med alt forefaldende arbejde. Efter endt uddannelse var han ansat ved forskellige skovdistrikter fortrinsvis i Jylland. Under krigen var Ejner Sørensen ansat som assistent i Den sydøstjyske Småskovsforening, der omfattede området Haderslev og Ribe. Senere kom Ejner Sørensen og hans hustru, Hilda Sørensen til Roskilde, hvor han var skovfoged ved Københavns Magistrats Skove, men i 1947 flyttede ægteparret til Akselholm ved Jyderup, hvor Ejner Sørensen blev skovfoged for Dønnerup, Astrup og Hørbygårds skovdistrikter. Her har han troligt passet sit job til alles tilfredshed. Men selv om det er et stort distrikt Ejner Sørensen har opsyn med og skal passe og pleje, har han også fået tid til at dyrke sine hobbies, amatørarkæologi, og lokalhistorie.
Utallige er de fund Ejner Sørensen har gjort, dels i skovene, men også i Åmosen, og mange af hans værdifulde oldtidsfund er katalogiseret af Nationalmuseet. Egnens historie kender Ejner Sørensen bedre end nogen anden, når det drejer sig om Holmstrup.
Kilderen og ikke mindst møllerne, og mange gange har han delagtiggjort sine medmennesker med sin historiske viden gennem foredrag og studiekredse.
Og Ejner Sørensen er en god fortæller. Udstyret med sin jydske lune forstår han at krydre sine beretninger så det fænger hos hans tilhørere.
For nogle år siden flyttede Ejner og Hilda Sørensen til et af "Dønnerups" nyopførte huse i Holmstrup, og her fejres 60 års dagen i morgen på behørig vis, idet der er åbent hus i det gæstfrie hjem, og Ejner Sørensen vil uden tvivl få mange beviser på den store popularitet han nyder blandt sine medmennesker4


Kilder:
Kilde 1: Jyderup Realskoles årsberetning 1958-63
Kilde 2: Jyderup Realskoles årsberetning 1960-63
Kilde 3: Div. kilder bl.a. Klassebillede
Kilde 4: Kalundborg Folkeblad 22. nov. 1979, side 6; Skovfogden 60 år

Sidst rettet 27. januar 2015
©Jyderup Realskole